Afviklede arrangementer
Her på siden kan du se ØK Klubbens mange afviklede arrangementer.
2025
Historiske resultater ved ØK Golf 2025ØK Golf 25 blev afholdt den 27. juni på Hornbæks flotte bane med 32 deltagere og stor gensynsglæde. René Kinch vandt herre-rækken, mens søstrene Bente Haraldsted og Inger Luciani delte sejren blandt kvinderne med samme pointtal. Kenneth Luciani bød velkommen og glædede sig over deltagere fra bl.a. USA, Australien, Sverige, Tyskland og Jylland. Vejret holdt næsten tørt, og banen stod flot trods regn i dagene op til. Gert Mikkelsen var tæt på hole-in-one, og flere roste de velplejede bunkers. Dagen blev rundet af med mørbradgryde og velfortjente fadøl i restauranten.
|
ØK-udflugt til Lollands fremtid og historieØK Klubben arrangerede den 16. juni en udflugt til Femern-projektet med besøg på besøgscenter, frokost på Restaurant Fjorden og rundvisning på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv. En engageret guide og en film gav spændende indblik i det dansk-tyske infrastrukturprojekt. Restauranten vækkede minder om ØK’s storhedstid og forbindelsen til Nakskov Skibsværft. På arkivet fortalte lederen Heidi og to tidligere værftsfolk levende om arkivets arbejde og det store billedarkiv med 80.000 registreringer. Turen sluttede med tak til værterne og et kort stop for forfriskninger inden hjemturen.
|
Cirkusrevyen og Korsbæk JernbanerestaurantTirsdag den 6. maj kl. 17:30 deltog ØK Klubben i en aften på Bakken med middag på Korsbæk Jernbane Restaurant og forpremiere på Cirkusrevyen. Middagen på Jernbane Restauranten begyndte kl. 17:30 og bestod af en 3-retters menu. Herefter fulgte forpremieren på årets Cirkusrevy fra kl. 20:00 til ca. 22:15.
|
Generalforsamling og middagØK Klubben afviklede som bebudet generalforsamling torsdag den 24. april kl. 17 i Asia House. Det var for deltagerne en af årets bedste muligheder for, at medlemmerne af ØK Klubben personligt kunne lufte deres kommentarer og ideer – stort som småt – i forbindelse med diverse punkter på dagsordenen – og i øvrigt. Men det var også en god anledning til at mødes i Asia House for dialog og hygge. Efter generalforsamlingen samledes vi nedenunder til hygge, dialog og spisning med den sædvanlige lækre menu fra Th. Sørensen.
GF_2025_præsentation |
Historien og fremtiden for By & HavnØK Klubben blev budt på kaffe og spændende indsigt i københavnske By & Havns historie og ikke mindst fremtid. Man kunne jo sige, at ØK’s Asia House på Indiakaj op til Frihavnen var placeret midt i smørhullet for havnens såvel historiske som fremtidige udvikling. Her fik deltagerne mulighed for at få yderligere perspektiv på det historiske ved havnens kommunikationsansvarlige, Louise Augusta Krogh, samt høre om aktuelle og fremtidige planer ved havnebygmester, Hans Vasehus. Der blev også mulighed for et meget kort besøg i By & Havns Museum i samme bygning.
|
Intense skeptiske timer: Friis om udviklingenTidligere UM-direktør og ambassadør Friis Arne Petersen gæstede ØK Klubben den 5. februar med skarpe kommentarer til den aktuelle verdenssituation. Han kritiserede bl.a. Trumps plan for Gazastriben og delte sine erfaringer fra internationalt samarbejde og Danmarks militære engagement. Friis advarede om stilstanden i Ukraine og opfordrede til øget nordisk og europæisk samarbejde i Arktis. Arrangementet samlede 90 deltagere og førte til en livlig debat. ØK Klubben overvejer at gøre denne type arrangement til en årlig begivenhed.
|
2024
Christian Lund satte sig på hovedgevisten ved julefrokosten21. november afvikledes honorarbissernes navnkundige julefrokost i Asia House. Det blev på ny
til herlige timer. Især for Christian Lund, Lynge, som vinder og Knud Erik Hansen (Carl Hansen & Søn) som giver af den berømte Wegner Y-Stol. Christian satte sig straks på stolen inviteret af den glade giver. Der var også en række andre lodtrækninger på bl.a. gaver fra Helge Frederiksens dødsbo og Elizabeth Rømhilds Odyssé. Og så blev det igen til hygge, dialog og god mad hele aftenen igennem. Som altid, når ØK´erne er samlet, var der alt for kort snor til lukketid. |
Andægtig stemning for ØK´s krigsfaldneI Holmens Kirke den 23. oktober lyttede ØK Klub medlemmer andægtigt til orienteringen om kirkens mindebog for 71 danske faldne i allieret krigstjeneste. Flere ØK-navne er i bogen, Kaj Søren Kjær, Kurt Wilkens, Niels Ørskov Christensen, Arne Øst Hansen og Carl Bjørn Hansen. ØK-selskabet overværede også en mindegudstjeneste under ledelse af provst Birgitte Q. Poulsen og medlemmer af kirkens menighedsråd. Arrangementet blev rundet af i kirkens gravmæle med bl.a. sarkofagen for admiral Andreas du Plessis de Richelleu, som havde en betydelig andel i H. N. Andersens ØK-udvikling i Bangkok og Thailand.
|
Klubbens vellykkede udflugt til AssensDen 17. september besøgte en god skare klubmedlemmer og gæster Strøjer Samling i Assens, guidet af Søren Tousgaard. På trods af tåge forud for turen, blev alle budt velkommen af vores guide, Søren, efter en dram fra klubbens felt-apotek. Vi fik en spændende rundtur blandt de over 100 veteranbiler, med interessante historier fra vores entusiastiske guide. Undervejs nød vi en dejlig frokost, hvor Jørgen Strøjer delte sin historie om udstillingen, der begyndte, da han var 14 år. Vi besøgte også racerbilerne, hvor en bil blev startet med et fantastisk brag.
|
Træf blev til sommerfest”Det blev en fest, 8. august i Asia House”, som formand, Andy Vels Jensen, slog fast. Andy havde god grund til sin glæde som den primære indpisker af disse klubtræf i sommeren de seneste år. Mange mødte hinanden igen efter tæt samarbejde i ØK tilbage i tiden, og der blev masser af minder at tage fat i såvel under velkomsten som middagen. Og det blev lidt af en opgave, at få det hele sluttet efter planen ved 22-tiden.
|
Fætter-kusine-fæst: komedie om moral og kærlighed
”Det er jo den årlige fætter-kusine-fest” skrev Politikens navnkundige anmeldere, Monna Dithmer og Lise Garsdal (fire hjerter af seks på den tidligere premieredag), om Grønnegårdens opsætning af Oscar Wildes drama, Den ideelle Ægtemand. De to skrev også i Politiken: ”Vi klatrer over skovturskurve og forbi klinkende vinglas. Men det fremgår i øvrigt, at de var vældigt fornøjede af det, de kom for at anmelde. Samme stemning bredte sig også i ØK Klubben, der havde sikret 34 pladser i haven bag Odd Fellow Palæet til Oscar Wildes forrygende vittige komedie, En Ideel Ægtemand - om moral, hykleri og kærlighed.
|
Flot ØK-golf trods regn og torden39 veloplagte ØK-golfspillere mødte kl. 8.00 i Hornbæk Golf Klub. Humøret og forventningerne til dagen var høje, og det var nemt at ignorere de mørke skyer over det meget grønne anlæg, som bar præg af at forsommeren har været våd og nærende. På trods af vejret kunne flere spillere rapportere imponerende høje scores. For at være med på podiet skulle man på dagen spille pænt under sit handicap. Det tyder på at alle var godt forberedte til dagen og ydede deres bedste.
|
Cathy guidede os til Grønne København
Turen i Grønne København blev rykket fra 28. maj til 24. juni på grund af vejret, og en lille gruppe fra ØK Klubben deltog. Guiden Cathy Schlicht-Bang viste byens mange klima- og bæredygtighedsprojekter. Vi hørte om initiativer som Økoskabet, Kajakbaren og Lille Langebro med over 11.000 daglige brugere. Turen gik også forbi Den Kongelige Bibliotekshave, BLOX og Kalvebod Bølge. Vi så også den brændte Børsen, som stod i kontrast til det grønne miljø, og lærte om havhaven Havhøst.
|
Generalforsamling 20. april 2024Generalforsamlingen blev en vellykket aften med god stemning og stor tilslutning. Formandens beretning, regnskab, budget og uændret kontingent blev godkendt, og alle bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Flemming Hansen blev valgt som ny revisor efter Jens Høding. Aftenen sluttede med hyggelig middag i Selandia.
Link til en youtube video af generalforsamlingen Præsentation af bestyrelsesformand Andy Vels Jensen (PDF) |
Fuldt hold fra ØK Klubben på ChristiansborgDet blev en gevinst for ØK-medlem Ole Brask, da han foreslog et besøg hos sin søn, MF Lars-Christian Brask, på Christiansborg. Besøget fandt sted den 20. marts med fuldt hold på 40 deltagere. Lars-Christian gav et levende indblik i sin politiske hverdag og fortalte om sin baggrund og inspiration fra barndomshjemmet og farens ØK-erfaring. Arrangementet blev afsluttet med buffet i Snapstinget. Alt var flot tilrettelagt af klubbens tovholdere, Kerstin Jacobsen og Søren Tousgaard.
|
Anna Eckhoff gik efter sin drømDer blev lyttet intenst til ØK Klubbens gæst i Asia House, 20. februar, Anna Eckhoff. Hun fortalte nemlig om sin livsdrøm, hun valgte at udleve som 56-årig. Hun skiftede her sin trygge tilværelse ud med krævende opgaver i krigszoner, hvor hun bliver udstationeret. Som 71-årig vendte hun hjem til sine seks børn og 12 børnebørn i Danmark, og her har hun fået tid til at udgive bogen: SPORSKIFTE - ET LIV I VERDENS BRÆNDE-PUNKTER, og det var udgangspunktet for hendes indslag denne dag i Asia House. Bogen er Anna Eckhoffs personlige fortælling om at turde gå efter sine drømme, selvom omgivelserne ryster på hovedet ad en.
|
2023
Banko-posen igen rystet i ØK KlubbenAlle nisserne i aktivitetsudvalget under anførsel af deres formand, Søren Tousgaard, fik på ny den omfattende logistik med så stort et arrangement, til at gå op i fine, festlige timer. Desværre var klubbens navnkundige bankomester, Jens Høding, nødsaget til at melde helbredsmæssigt forfald. Så det blev igen Erik Ljunggren, der stod for at ryste posen, men også Gamle Ole (90) kom op af posen nogle gange sammen med de øvrige 89 tal.
|
Honorar bissernes julefrokost afholdt for 62. gangDen 14. november blev den berømte, og tidligere berygtet, honorar bissernes julefrokost afholdt i Asia House. Der var et fint fremmøde med 40 glade deltagere. Som det har været sædvane i mange år, blev de kollegaer der er gået bort siden sidste års julefrokost mindet med 1 minuts stilhed. Udover den store julebuffet med juleøl og snaps, blev de traditionelle sømandsviser sunget og aftenen sluttede af med julelotteri, hvor hoved gevinsten var en Hans J. Wegner Y-stol, doneret af Knud Erik Hansen.
|
Fejring af 70-året for Jutlandia’s hjemkomst fra KoreaDen 16. oktober var klubben vært ved en højtidelighed ved mindetavlen for hospitalsskibet Jutlandia, Langelinie nær Isbjørnen. Efter en stemningsfuld og rørende ceremoni med kransenedlæggelse, fortsatte arrangementet ”hjemme” i Asia House for ØK Klubbens medlemmer og særlig indbudte gæster, bl.a. fra den koreanske ambassade med Ambassadør Hyung Gil Kim i spidsen.
|
Herlig dag hos Knud Erik Hansen og co. på FynTirsdag den 19. september var møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn i Gelsted på Fyn vært for en delegation fra ØK Klubben. Der var arrangeret buskørsel fra København, og mange medlemmer ankom i egne biler. Efter en spændende rundvisning på det 60.000 kvm store fabriksanlæg fulgte en lækker frokost og et besøg i virksomhedens Flagskib store med udstilling af ikoniske møbler. Carl Hansen & Søn er i dag den største producent af møbler designet af Hans J. Wegner samt andre anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Kaare Klint.
|
Snakken gik ved sommertræffet i Asia HouseDet skortede ikke på tilkendegivelser fra de godt 60 deltagere i ØK Klubbens sommertræf, 27. juli i Asia House - Herligt arrangement med vide rammer for snak, god mad og vin. Træffet levede således helt op til forventninger om på ny at samle medlemmerne også i sommeren.
|
ØK-golferne er da bare gode35 morgenfriske ØK'ere var tilmeldt klubbens golfturnering, 28. juni, på den smukke bane i Hornbæk. Efter mange ugers varme og tørke skulle vi spille i overskyet vejr og ca. 20 grader og svag vind. Det var meget behageligt og udelukkede alle muligheder for at bruge vejret som undskyldning for en eventuel dårlig præstation. Helt fra morgenstunden mærkede vi den helt unikke og gode ØK-stemning ved bordene.
|
Revyen bedre end sit rygteUhhmm:….Price-menuen stod på bl.a. farseret vagtel med selleripuré, syltede bøgehatte, estragon og sprøde chips af blå (!) kartofler. Forretten stod på koldrøget laks med bl.a. ramsløg. Velbekomme! 40 medlemmer af klubben kunne 22. juni nyde brødrene Price´s gode mad og drikkelse inden Tivolirevyen hos brødrenes nabo, Glassalen. Det blev en fin aften lige fra velkomstbobler til tæppefald i revyen, hvor Lisbeth Dahl og hele hendes hold kunne nyde stort bifald. Som flere sagde: ”Vi havde jo læst de ikke helt gode anmeldelser af revyen i medierne, men vi blev positivt overraskede”. Revyen var altså meget bedre end sit rygte.
|
Herlig dag i Frederiksberg HaveØK Klubben gentog, 3. juni, de herlige timer fra sidste år i robåde med Brass og Opera på Frederiksberg Haves kanaler. Denne gang derefter frokost i M. G. Petersens Familiehave på Pile Allé. Scandinavian Brass Quintet, og sopranen, Liselotte Dan Schumacker, satte en fantastisk stemning rundt i kanalerne. Her på billedet sørger tovholderne i stævnen fra aktivitetsudvalget, Kerstin Jacobsen og Torben Nielsen, for at hele selskabet er på rette kurs.
|
Skatkammeret på ToldbodenBy & Havn rammer plet - de har åbenbaret et skatkammer på Nordre Toldbod 3. Det blev klart for mange af os i ØK Klubben ved årets første medlems-sammenkomst, 22. februar. I en meget dedikeret fortælling og rundvisning ved By & Havns, Louise Augusta Krogh og Carsten Arlund, så vi beviser for, hvordan Københavns Havn opstod omkring os og samtidig en af de betydelige rammer for udvikling af ØK´s handels- og skibsaktiviteter. Det er jo en kendsgerning, at H. N. Andersen og ØK tidligt var stærkt inspireret af mulighederne for Frihavnen og placerede Asia House samt lagerbygninger klods op her.
|
2022
HNA-sporet i Holbergsgade8. november var ØK Klubben igen efter Tirsbæk i HNA-sporet – nu i vores tidligere hovedsæde i Holbergsgade. Den aktuelle bruger, Danske Bank, var storslået vært anført af direktør Lissen Haldager, finanschef Henning Jørgensen og bankens kunstchef, Bethina Thornit, som alle med glæde udtrykte ”tak for jeres hus”. Det blev fulgt op af alle ØK Klubbens medlemmer med, ”det var bare så herligt et gensyn”.
|
HNA-sporet på Tirsbæk Gods”Kom med i H. N. Andersens fodspor” - lød det i ØK Klubbens indbydelse til dagen på Tirsbæk Gods ved Vejle, 4. oktober. Og ganske rigtigt, som flere gav udtryk for, blev det en meget fin fornemmelse af, hvad ØK´s stifter også skabte. Godset blev 1912 købt af H. N. Andersen som en bryllupsgave til datteren, Astrid (altid kaldet Adda) og svigersønnen, Frode de Neergaard. Tirsbæk Gods er drevet i slægtseje siden med mange HNA-klenodier bevaret på godset. Hans tipoldebarn, Hans Henrik Algreen-Ussing, ejer og driver godset i dag.
|
75 år jubilæumsfestAftenen bød også på en række minder fra dengang – som herunder Peter Jarnes (ØK 1973-1983). Peter forstod at markere tydeligt, hver gang han skålede, at han bar manchetter fra dengang med ØK-logoet. Minder og kommentarer var der også store forventninger til omkring Henrik Rasmussen, som kunne præsentere sin nye bog om ØK´s solnedgang. Alle var forsynet med navneskilte, så enhver lige kunne skele til navnet…det kunne jo være mange år siden….!
|
Postgården og CirkusrevyenØK Klubben kom igen i år, 2. juni 2022, på besøg i Bakkens restaurant Postgården/Korsbæk og derefter i Cirkusrevyen. Klubben rådede over 40 gode pladser i revyen – og de blev alle udnyttet. Deltagerne blev så også vidner til noget af en revy-historie. Navnkundige Lisbeth Dahl måtte som bekendt melde helt fra at gå på scenen i denne sæson, der i forvejen var publiceret som hendes sidste. Så der var naturligvis særlig opmærksomhed på hendes afløser, Pernille Schrøder. Det er andet år i træk, klubben besøger Cirkusrevyen, som jo afløste klubbens traditionelle klassiker i sommeren, Grønnegårds Teatret.
|
Brass og Opera i Frederiksberg HaveLørdag 7. maj 2022 hoppede en snes medlemmer af ØK Klubben om bord på robåde i kanalerne gennem Frederiksberg Have, hvor vi undervejs nød messingmusik og pragtfuld opera i små passende bidder! Vi samledes ved Frederik d.6.-statuen, nøjagtigt da solen kikkede frem. Her blev vi indviet i havens og Frederiks spændende historie, inden selskabet blev gelejdet til bådehuset hvor robåde samt musikerne af Det Kgl. Kapel samt operasangerinde, Liselotte Dan Schumacker ventede os. Tre hærdebrede roere var heldigvis indforskrevet til at ro de velvoksne og travaljelignende både for os.
|
Ytzen med aktuelt Kina-vingesusJournalist, Flemming Ytzen, følger i meget læste Politiken-klummer løbende den internationale udvikling i Kina samt hele Asien og Europa. Mandag 21. marts 2022 bragte han aktuelt vingesus ind i ØK Klubben og Asia House med særdeles relevant og bred orientering såvel historisk som aktuelt om Kinas væsentlige indflydelse også på vores aktuelle dagligdag. Det var så også netop samme dage, hvor den forfærdelige krig ramte Ukraine, som Ytzen også kommenterede.
|