Af Ole Sonne
Jeg blev ansat i EAC i april, 1954 efter realeksamen fra Froeslev-Padborg skole i Soenderlylland. Startede i “Kaptajnsafdelingen” under kontorchef Henry Hannov. Gagen i elevtiden var foerste aar kr. 192,50/maaned Dertil kom et saakaldt ”bondetillaeg” paa kr. 20,00/maaned til elever fra provinsen, der kunne bruges til en togbillet hjem i ny or nae. Boede i elevtiden i Pension Gefion i Bredgade 75, hvor der kun var 10 minuters gang til Holbergsgade 2. Var “gul spejder” fra Padborg, og Jan Ditlevsen (ogsaa i Kontrolafdelingen) var spejder 1ste Groendalsvaenge trop, hvor jeg blev optaget.
Efter overstaaet elevtid skulle vaernepligten overstaaes. Startede i Arresoedal lejren/flaaden og blev siden hen udtaget som signalgast/corporal. Var med “Huitfeldt” som signalgast og senere paa Middelgrundsfortet. De sidste tre uger af min 18 maaneders tid i flaaden blev tilbragt i detention paa Holmen fordi jeg var faldet i soevn under vagt paa signalstationen paa Middelgrundsfortet.
Efter endt militaertjeneste tilbage til Holbergsgade 2 i slutningen af 1958. Det blev til seks maaneder ved Headoffice, hvorefter jeg fik chancen som purser paa “Jutlandia” under kaptajn J.E. Paulsen. Det 2 blev til to rejser til Bangkok/Saigon. “Jutlandia” kunne accommodate 120 passagerer, og de fleste skulle ud/hjem efter service | Malaya/Singapore.
Tilbage til Holbergsgade igen i april, 1960. Efter to maaneder var vi 12 assistenter, som blev kaldt til moede hos Emanual Hansen, Personalechef. Her fik vi at vide, at vi skulle udstationeres, og mit nummer viste Vancouver. | juli/august 1960 begyndte rejsen til Canada om bord paa “Pasadena”, et af de sorte skibe med plads til 12 passagerer. Reisen tog seks uger fra afgang Hamburg til ankomst Vancouver.
Det blev til syv spaendende og laererige aar under Vibe Christensen (JVC, Jack), Filialbestyrer, Fejerskov Andreasen (OFA) og Poul Hansn. Startede i Lumber Department et halvt aar, og blev derefter sendt til Tahsis sawmill for at laere lumber grading, among others. Et aar i Tahsis og tilbage til Vancouver som junior trader. Vi handlede hovedsageligt med Japan, England, USA og Sydafrica. Der var stil over EAC Vancouver dengang. Naar der var besoeg fra Koebenhavn og middag hos JVC var paaklaedningen altid Black Tie, det same gjaldt juleaften, hvor vi bachelors var inviteret til JVC. Boxing Day foregik hos OFA og var mere loessluppen, hvor girlfriends kunne deltage paa et senere tidspunkt. Een af de unge danskere fik lov til have besoeg af sin girlfriend fra Danmark over jul/nytaar, og hun blev indlogeret hos Vibe Christensen under besoeget. Ingen homeleave/giftermaal under foerste tur, som var fem aar. Jeg traf min nuvaerende hustru i 1982, og vi blev gift | Danmark i 1965. Hjemrejsen til Danmark foregik med Canadian Pacific Railways fra Vancouver/Montreal/New York. Derfra til Koebenhavn med “Oslofjord”. To separate cabins hele vejen, da vi endnu var singles. Jo, der var stil hele vejen.
Efter tilbagekomst fra homeleave/giftermaal i oktober tilbage til B.C., hvor det blev til yderligere to rewarding aar. | september 1967 faldt hammeren og naeste posting blev Johannesburg — som at komme fra paradis til helvede. Joburg var en stoevet, beskidt by, og EAC kontoret var ikke en morsom oplevelse efter Vancouver. Det blev heldigvis kun til eet aar ii Johannesburg, hvorefter vi blev posted til New Scotland Development paa graensen mellem Transvaal og Swaziland. Her havde EAC | 1960/62 etableret en plantage med fast growing Pine species paa ca. 9,500 hektar. Der blev koebt et aeldre savvaerk i 1969 til opskaering af stammner fra egen plantage samt outsiders. Et par aar senere blev der opfoert et nyt, moderne savvaerk. New Scotland var et herligt sted, hvor de unge boys fra Joburg kontoret noed at komme paa besoeg og slappe af. Vore to soenner blev foedt i Johannesburg.
Naeste station paa vejen var i januar, 1973, hvor vi blev transferred til Brasilien, naermere betegnet Macapa i staten Amapa. Her havde EAC overtaget et savvaerk paa Santana oeen i Amazone floden, Madesa. Det blev til fem aar, og var nok det mest spaendende vi har oplevet. Der var planer om at opfoere en stoerre listefabrik, men det maatte opgives, da tilskud fra regeringen udeblev. Ole Pedersen var meget involveret, og vi havde igen (som Vanouuver) to gode aar sammen.
Vi lukkede og slukkede Madesa, hvorefter rejsen i april 1978 gik til Thiien/Zwedru | Liberia, hvor EAC havde en concession paa ca 500,000 acres prime forest land. Vores camp var 600 km fra Monrovia, og var en moenster camp med huse, boliger, workshop og logging equipment, alt takket vaere Klaus Baunbek Hansen og supported af Carl Broedsgaard | Holbergsgade. Export af logs foregik fra Sinoe 120 km fra campen og en del logs blev sendt til et naerliggende savvaerk. | 3 1980 skete ulykken, da president Tolbert blev myrdet af master sergent Samuel Doe, og soldaterne overtog magten. Billeder gik jorden rundt, som viste formodede korrupte minister bundet til paele paa stranden | Monrova, hvor de blev skudt/draebt af fulde soldater. Min familie rejste hjem i begyndelsen af 1981, hvorefter Bill Honore og jeg selv blev tilbage for at afvikle logging equipment, huse, etc. Da det hele endelig var overstaaet og jeg skulle checke ind i Robertsfield Airport ved Monrovia blev jeg tilbageholdt af myndighederne. No go. Da jeg proevede igen een uge senere skete det same. No go. Tilbage til Monrovia, hvor Lennart Larsson havde givet mig husly. Endnu en uge gik, hvor det lykkedes at forlade Liberia. No regrets.
Et nyt kapitel var juli 1981/april 1982, hvor jeg var underlagt skibsafdelingen’s udviklingsafdeling. Det medfoerte rejser til Central og Sydamerica for at undersoege muligheder for etablering af nye skibslinier for EAC Shipping.
Waste of time. Maj 1982/juni 1984 | Japan, hvor EAC Tokyo var agenter for Eacom Timber Sales, Vancouver. Det blev desvaerre kun til et kort ophold, da hovedleverandoererne til Eacom blev solgt fra.
Juli 1984/maj 1986 “bill collector” ved Paramount Trading, Jakarta. Der var udestaaende/overdue for mange millioner US dollars gennem salg af Heidelberg maskiner. Et frustrerende job, hvor vi modtog den ene daekningsloese check efter den anden. Pretty hopeless task. Jeg kom til Kota Kinabalu/KK, Malaysia i november 1986 uden mindste tanke, at det skulle blive min adresse de naeste 30 aar. Foerst ved EAC Timber fra 86/97, dernaest Hap Seng Consolidated fra 97/03. Endelig Carl Ronnow (Crown Timber) fra 2003/2010. Takket vaere gode kollegaer fra EAC tiden (John Madsen og Anders Moller) kunne jeg fortsaette i Sabah. Saerlig tiden i Hap Seng palm oil plantagerne var en stor oplevelse, men ogsaa tiden hos Crown var pengene vaerd, og hvor man fik laert at der er andre maader at drive timber business paa end den jeg kendte fra EAC Timber.
Som dansk konsul i Sabah i mere end tyve aar fik jeg baade Dannebrogsordenen og R1. Det blev ogsaa til deltagelse i tre konsulmoeder i Koebenhavn, hvor vi hilste paa Kongefamilien og diverse ministre. Anders Moller overtog som Dansk Konsul efter mig.
Efter overstaaet elevtid skulle vaernepligten overstaaes. Startede i Arresoedal lejren/flaaden og blev siden hen udtaget som signalgast/corporal. Var med “Huitfeldt” som signalgast og senere paa Middelgrundsfortet. De sidste tre uger af min 18 maaneders tid i flaaden blev tilbragt i detention paa Holmen fordi jeg var faldet i soevn under vagt paa signalstationen paa Middelgrundsfortet.
Efter endt militaertjeneste tilbage til Holbergsgade 2 i slutningen af 1958. Det blev til seks maaneder ved Headoffice, hvorefter jeg fik chancen som purser paa “Jutlandia” under kaptajn J.E. Paulsen. Det 2 blev til to rejser til Bangkok/Saigon. “Jutlandia” kunne accommodate 120 passagerer, og de fleste skulle ud/hjem efter service | Malaya/Singapore.
Tilbage til Holbergsgade igen i april, 1960. Efter to maaneder var vi 12 assistenter, som blev kaldt til moede hos Emanual Hansen, Personalechef. Her fik vi at vide, at vi skulle udstationeres, og mit nummer viste Vancouver. | juli/august 1960 begyndte rejsen til Canada om bord paa “Pasadena”, et af de sorte skibe med plads til 12 passagerer. Reisen tog seks uger fra afgang Hamburg til ankomst Vancouver.
Det blev til syv spaendende og laererige aar under Vibe Christensen (JVC, Jack), Filialbestyrer, Fejerskov Andreasen (OFA) og Poul Hansn. Startede i Lumber Department et halvt aar, og blev derefter sendt til Tahsis sawmill for at laere lumber grading, among others. Et aar i Tahsis og tilbage til Vancouver som junior trader. Vi handlede hovedsageligt med Japan, England, USA og Sydafrica. Der var stil over EAC Vancouver dengang. Naar der var besoeg fra Koebenhavn og middag hos JVC var paaklaedningen altid Black Tie, det same gjaldt juleaften, hvor vi bachelors var inviteret til JVC. Boxing Day foregik hos OFA og var mere loessluppen, hvor girlfriends kunne deltage paa et senere tidspunkt. Een af de unge danskere fik lov til have besoeg af sin girlfriend fra Danmark over jul/nytaar, og hun blev indlogeret hos Vibe Christensen under besoeget. Ingen homeleave/giftermaal under foerste tur, som var fem aar. Jeg traf min nuvaerende hustru i 1982, og vi blev gift | Danmark i 1965. Hjemrejsen til Danmark foregik med Canadian Pacific Railways fra Vancouver/Montreal/New York. Derfra til Koebenhavn med “Oslofjord”. To separate cabins hele vejen, da vi endnu var singles. Jo, der var stil hele vejen.
Efter tilbagekomst fra homeleave/giftermaal i oktober tilbage til B.C., hvor det blev til yderligere to rewarding aar. | september 1967 faldt hammeren og naeste posting blev Johannesburg — som at komme fra paradis til helvede. Joburg var en stoevet, beskidt by, og EAC kontoret var ikke en morsom oplevelse efter Vancouver. Det blev heldigvis kun til eet aar ii Johannesburg, hvorefter vi blev posted til New Scotland Development paa graensen mellem Transvaal og Swaziland. Her havde EAC | 1960/62 etableret en plantage med fast growing Pine species paa ca. 9,500 hektar. Der blev koebt et aeldre savvaerk i 1969 til opskaering af stammner fra egen plantage samt outsiders. Et par aar senere blev der opfoert et nyt, moderne savvaerk. New Scotland var et herligt sted, hvor de unge boys fra Joburg kontoret noed at komme paa besoeg og slappe af. Vore to soenner blev foedt i Johannesburg.
Naeste station paa vejen var i januar, 1973, hvor vi blev transferred til Brasilien, naermere betegnet Macapa i staten Amapa. Her havde EAC overtaget et savvaerk paa Santana oeen i Amazone floden, Madesa. Det blev til fem aar, og var nok det mest spaendende vi har oplevet. Der var planer om at opfoere en stoerre listefabrik, men det maatte opgives, da tilskud fra regeringen udeblev. Ole Pedersen var meget involveret, og vi havde igen (som Vanouuver) to gode aar sammen.
Vi lukkede og slukkede Madesa, hvorefter rejsen i april 1978 gik til Thiien/Zwedru | Liberia, hvor EAC havde en concession paa ca 500,000 acres prime forest land. Vores camp var 600 km fra Monrovia, og var en moenster camp med huse, boliger, workshop og logging equipment, alt takket vaere Klaus Baunbek Hansen og supported af Carl Broedsgaard | Holbergsgade. Export af logs foregik fra Sinoe 120 km fra campen og en del logs blev sendt til et naerliggende savvaerk. | 3 1980 skete ulykken, da president Tolbert blev myrdet af master sergent Samuel Doe, og soldaterne overtog magten. Billeder gik jorden rundt, som viste formodede korrupte minister bundet til paele paa stranden | Monrova, hvor de blev skudt/draebt af fulde soldater. Min familie rejste hjem i begyndelsen af 1981, hvorefter Bill Honore og jeg selv blev tilbage for at afvikle logging equipment, huse, etc. Da det hele endelig var overstaaet og jeg skulle checke ind i Robertsfield Airport ved Monrovia blev jeg tilbageholdt af myndighederne. No go. Da jeg proevede igen een uge senere skete det same. No go. Tilbage til Monrovia, hvor Lennart Larsson havde givet mig husly. Endnu en uge gik, hvor det lykkedes at forlade Liberia. No regrets.
Et nyt kapitel var juli 1981/april 1982, hvor jeg var underlagt skibsafdelingen’s udviklingsafdeling. Det medfoerte rejser til Central og Sydamerica for at undersoege muligheder for etablering af nye skibslinier for EAC Shipping.
Waste of time. Maj 1982/juni 1984 | Japan, hvor EAC Tokyo var agenter for Eacom Timber Sales, Vancouver. Det blev desvaerre kun til et kort ophold, da hovedleverandoererne til Eacom blev solgt fra.
Juli 1984/maj 1986 “bill collector” ved Paramount Trading, Jakarta. Der var udestaaende/overdue for mange millioner US dollars gennem salg af Heidelberg maskiner. Et frustrerende job, hvor vi modtog den ene daekningsloese check efter den anden. Pretty hopeless task. Jeg kom til Kota Kinabalu/KK, Malaysia i november 1986 uden mindste tanke, at det skulle blive min adresse de naeste 30 aar. Foerst ved EAC Timber fra 86/97, dernaest Hap Seng Consolidated fra 97/03. Endelig Carl Ronnow (Crown Timber) fra 2003/2010. Takket vaere gode kollegaer fra EAC tiden (John Madsen og Anders Moller) kunne jeg fortsaette i Sabah. Saerlig tiden i Hap Seng palm oil plantagerne var en stor oplevelse, men ogsaa tiden hos Crown var pengene vaerd, og hvor man fik laert at der er andre maader at drive timber business paa end den jeg kendte fra EAC Timber.
Som dansk konsul i Sabah i mere end tyve aar fik jeg baade Dannebrogsordenen og R1. Det blev ogsaa til deltagelse i tre konsulmoeder i Koebenhavn, hvor vi hilste paa Kongefamilien og diverse ministre. Anders Moller overtog som Dansk Konsul efter mig.
| Ole Sonnes ØK Karriere.pdf |