Så er det endelig igen tid til kø-kultur også i ØK Klubben, som det fremgår her af billedet fra klubbens arrangement i Postgården og Cirkusrevyen, 3. august, på Bakken.
Tilstrømningen til Bakken denne aften betød, at der var tæt trafik i de små gader. Det afstedkom en del moro, da en del af selskabet stillede sig i den første kø, de mødte, for efterfølgende at finde ud af, det var vand-ruchebanen, der ventede for enden af dén kø ...! De kom i rette kø, så også deres dialog i rigeligt mål om gøren og laden i de seneste år kunne fortsættes indtil corona-passet skulle fremvises, så alle med god samvittighed kunne ledes ind på de gode bestilte pladser i teltet, og alle var på plads til tiden. Som bekendt måtte vi i år desværre undvære Lisbeth Dahl på scenen pga. sygemelding. Niels Olsen informerede om den ændrede situation, hvor han og kollegerne gik ind og dublerede for hende. Aftenens højdespringer var Ulf Pilgaards slutnummer og fejring - det er hans sidste år i teltet - og han høstede flere fortjente fremkaldelser. Som et nyt, ungt pust blandt de garvede revykræfter havde Merete Mærkedahl en meget bemærkelsesværdig debut. ELJ Kommentarer er lukket.
|
Arkiv
April 2022
|