• Forside
  • Om Klubben
    • ØK Klubbens historie
    • Bestyrelse
    • Vedtægter
    • Privatlivspolitik
    • ØK's historie
    • Litteratur
  • Nyheder
  • Arrangementer
    • Afviklede arrangementer
  • ØK Bladet
  • Butik
  • Medlemsside
  • Bliv medlem
  • Snesejler.dk
eacclub
  • Forside
  • Om Klubben
    • ØK Klubbens historie
    • Bestyrelse
    • Vedtægter
    • Privatlivspolitik
    • ØK's historie
    • Litteratur
  • Nyheder
  • Arrangementer
    • Afviklede arrangementer
  • ØK Bladet
  • Butik
  • Medlemsside
  • Bliv medlem
  • Snesejler.dk

​Nyt fra ØK Klubben

Dagbladet Børsen: Ny formand vil udvikle EAC Invest

7/21/2021

 
Direktør Ole Steffensen blev 20. april ny formand for EAC Invest, som er den sidste aktuelle rest af ØK A/S. 

Dagbladet Børsen er dykket ned i den aktuelle udvikling for EAC Invest og skriver bl. a: Efter årtier lang børsnedtur er aktien pludselig steget 900 pct. fra bunden og selskabets nyvalgte formand er klar til kursskifte: - Jeg håber, selskabet kan udvikle sig til noget større, end det er i dag. Det skal ikke længere handle om afvikling, men i stedet om udvikling af resterne fra det engang vidtforgrenede konglomerat. Børsen oplyser, at EAC's børsværdi aktuelt er 126 mio. kr., mens egenkapitalen i selskabet er 52,7 mio. kr. Ole Steffensen er direktør i investeringsselskabet, Olav W. Hansen, der har haft lidt EAC-aktier som led i en almindelig portefølje i en årrække, og han fortsætter i Børsen: - Vi køber aktier, så vi kommer op på godt 20 pct. fordi vi kan se, at det er blevet et gældfrit selskab, og der er gode aktiver tilbage. 

Venter afklaring på skattesag
Alle planer ligger for tiden forholdsvis stille under en skattesag, der kan udløse en millionregning. EAC har dog vundet sagen i første omgang, men skattemyndighederne har anket.

Ole Steffensen til Børsen: - Hele spørgsmålet er, om man skal beskattes af nogle fiktive renter i et land med hyperinflation. Jeg mener, vi har en god sag, men hvis vi taber, kan det koste os op mod 100 mio. kr. Vinder vi, får vi vores handlefrihed tilbage. 

Der er to aktiver aktuelt i EAC Invest-porteføljen: 17,4 % ejerskab i Thai Poly Acrylic Company, der er børsnoteret i Thailand, samt 5 % i et ejendomskompleks i Beijing, East Lake Villas, som ØK etablerede i 1986 med Beijing Schougang Group (China Steel). 

Indtil 2019 drev EAC Invest som bekendt også relokationsfirmaet Santa Fe, men efter store tab overtog selskabets långivere ejerskabet.

ELJ

Fokus på dansk-asiatisk netværk i Asia House

7/21/2021

 
Billede

​Forholdene i og omkring Asia House udvikles løbende. Som f.eks. med dette, nye skilt på facaden, som kort fortæller om huset, man møder på Indiakaj 16.
I et aktuelt nyhedsbrev oplyser Asia House, at huset sammen med Eksportforeningen samt Andersen Consult har udviklet et eksportprojekt, som har fået støtte fra Industriens Fond. Målet er at sikre øget viden om og adgang til markeder i Sydøstasien ved at opbygge og forbinde et forenet netværk af danske 
erhvervsfolk i Asien. Netværket skal også bistå danske SMV'er på det lokale marked. ØK Fonden ydede i 2019 økonomisk støtte til at samle de danske handelskamre i Asien til et seminar i Bangkok, og det aktuelle projekt bygger videre på erfaringerne derfra. 
Direktør Susanne Hækkerup, Asia House, følger op: - Eksport er motoren i dansk økonomi, og inden COVID19 krisen ramte, var mere end 845.000 danske arbejdspladser afhængige af eksporten. Eksportbeskæftigelsen estimeres foreløbigt at være faldet med 80.000 under krisen, og dansk eksport af varer og tjenester er samlet faldet med 8,1 procent fra 2019 til 2020. 

ØK Klubbens medlemmer kan tilmelde sig Asia House nyhedsbrev Friends of Asia House

Asia House åbner - også privat
Asia House har også en profil på den sociale medie platform Instagram med bl.a. billeder af huset, events, indretning, diverse klenodier samt ØK historier. Asia House Instagram profil eventspaceasiahouse

Der er også åbnet for privat udlejning til f.eks. din runde dag, familiefest o. lign. Læs mere på Asia House hjemmeside EventSpace Asia House

​
ELJ

Asia House-værk er tilbage i Bangkok

7/21/2021

0 Kommentarer

 
Billede
Elizabeth og Peter Rømhild overrækker Asia House værket til Khun Charoen og hans hustru, Khunying Wanna, samt datteren, Khun Wallapa og hendes Project Director, Lee Lin. Elizabeth malede det i 1997, hvor Peter arbejdede i huset på Oriental Avenue. Klik på billedet for at se dt i større format.
​Elizabeth Rømhild er kendt for sin kunstneriske åre med bl.a. et værk af Asia House Bangkok, som hun og husbond, Peter Rømhild, skænkede til Asia House i København for nogle år siden. Det blev her placeret i det navnkundige Bangkok-mødelokale. Som oprindeligt aftalt var maleriet kun til låns i København, og det er nu tilbage i andre gode hænder i Bangkok hos den nuværende ejer af Asia House, Khun Charoen. Elizabeth og Peter var inviteret til Charoen-residensen for overrækkelsen af værket.

Hvor maleriet nu kommer til at hænge er ikke helt afklaret. Men et godt bud i første omgang er restaurationsskibet ved Asiatique Riverfront, ”Sirimahannop”, der jo er en kopi af H. N. Andersens navnkundige, ”Thoon Kramon” (omtalt ØK Bladet nr. 4 2020).

Khun Charoen og hans familie har tidligere orienteret ØK Bladet ved lignende møde i Bangkok inden Carsten Dencker Nielsens død samt undertegnede om vidtrækkende planer for renovering af Asia House, Bangkok. Renoveringen kan blive næste brik i de omfattende projekter, familien har i gang på den markante tidligere ØK-jord i hjertet af Bangkok. Så måske sigtet er en placering af Elizabeths værk i den sammenhæng til sin tid. 

I øvrigt et link-tips på Youtube, vi har modtaget fra Peter Oldenborg, med ”Thom Kramon” og”søstermodellen”: Asiatique The Riverfront
0 Kommentarer

Spillefilm om ØK´s vugge på vej

7/21/2021

0 Kommentarer

 
Billede
Morten Kryger er i gang med
Siam-filmprojekt
​Direktør Morten Kryger, produktionsselskabet Cumedin ApS, arbejder på en film under arbejdstitlen, ”Siameserne”, som i høj grad har ØK´s vugge i Asien som udgangspunkt. 
Morten Kryger: - Projektet har stærke historiske tråde til ØK bl.a. ved stifteren H. N. Andersen og Gustav Schau, som en betydelig samarbejdspartner for Andersen og i en periode bestyrelsesmedlem i ØK. Projektet er forankret og foreløbigt finansieret af Cumedin ApS, der udvikler og investerer i kreative projekter indenfor spændingsfeltet, kultur og medier. P.t. er vi i proces med udarbejdelse af manuskript og finansiering. Der arbejdes med et ambitiøst budget på mellem 50 og 100 mill. kr., der skal skaffes via offentlige fonde-/støttemuligheder og private investorer.
Der er tale om en historisk og international spillefilm baseret på kaptajn Hans Marqvard Jensens skæbne. Filmoplægget er præsenteret for danske film-topnavne som Peter Aalbæk Jensen, Zentropa, og skuespilleren Lars Mikkelsen. De er begge meget positive.

​-Filmen udspiller sig fra 1858, hvor Danmark indgik en venskabs- og handelstraktat med Siam (Thailand), og godt op i 1900-tallet. Filmen skal optages på lokationer i både Danmark f.eks. gerne i Asia House og Thailand, og da Hans Marqvard Jensen er nationalhelt i Thailand, forventer vi også, at interessenter i Thailand vil støtte op om projektet.

Gustav Schau, der kom til Siam 1884 som instruktør i den kgl. Siamesiske livgarde, er også en vigtig karakter i filmen. I 1897 etablerede Gustav Schau provinsgendarmeriet, et paramilitært korps på 10.000 mand, som han ledede med rang af generalmajor. Derefter sad han i ØK's bestyrelse til sin død i 1919. Siams kontakt med Danmark udbyggedes bl.a. gennem ØK. I Bangkok var kendskabet til det danske sprog desuden udbredt helt op i 1960'erne. Vi ønsker at filmatisere denne særdeles interessante og fantastiske historie ikke mindst for at skabe større kulturel og kommerciel forståelse for relationen mellem Danmark og Thailand (Asien).

Og en appel fra Kryger (e-mail mk@artplayer.com): - Vi opfordrer ØK alle til at kontakte os, hvis man har relevant viden, kontakter eller inspiration til projektet, herunder anekdoter, historiske materialer og andre relationer især til ØK, interessante film-lokationer, netværk i Thailand etc. 

ELJ
0 Kommentarer

    Arkiv

    Juli 2022
    Juni 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    December 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    December 2018
    September 2018
    Juni 2018
    Marts 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    August 2016
    Juni 2016

    RSS-feed

Find os

Kontakt os

Asia House 
Indiakaj 16 
DK-2100 København Ø. 
Mail: eacc@eacclub.dk
  • Forside
  • Om Klubben
    • ØK Klubbens historie
    • Bestyrelse
    • Vedtægter
    • Privatlivspolitik
    • ØK's historie
    • Litteratur
  • Nyheder
  • Arrangementer
    • Afviklede arrangementer
  • ØK Bladet
  • Butik
  • Medlemsside
  • Bliv medlem
  • Snesejler.dk