Guidet rundvandring i Dragør
Tirsdag den 16. juni kl. 10.00
Oplev det gamle Dragør – en charmerende og pittoresk by, der føles som en lille landsby langt fra København, men alligevel ligger lige i nærheden. Mange kender måske Dragør, men enten har man ikke udforsket de historiske gader, eller også er det længe siden. Derfor inviterer vi til en hyggelig og let guidet rundvandring i de stemningsfulde omgivelser – naturligvis efterfulgt af en fælles frokost.
Rundvisningen ledes af Cathy Schlicht-Bang fra Bang Travel Management, som vil guide os gennem Dragørs historie og seværdigheder. Undervejs hører vi blandt andet om byens spændende fortid, herunder den dramatiske flugt af jødiske flygtninge til Sverige under 2. verdenskrig. Vi ser også båden Elisabeth K571, som spillede en vigtig rolle i redningsaktionen over Øresund.
På turen besøger vi desuden et lokalt glaspusteri, hvor ejer Rikke tager imod os og fortæller om sit arbejde. Hun er en anerkendt glaskunstner, som blandt andet har haft besøg af Dronning Mary. Vi hører også om Dragør Lodseri, Danmarks første privilegerede lodseri, grundlagt i 1684 af Christian V.
Turen begynder ved parkeringspladsen på Batterivej 15 (”Gåserepublikken”) kl. 10.00, hvor vi byder på en lille forfriskning, inden selve vandringen starter kl. 10.30. Vi går cirka 3 km gennem det gamle Dragør – blandt andet på toppede brosten – så husk godt fodtøj.
Undervejs gør vi flere stop, blandt andet ved Dragør Røgeri, hvor vi smager på lokale røgede specialiteter. Røgeriet holder til i de karakteristiske røde træbygninger fra 1930’erne og giver en autentisk smagsoplevelse.
Vi afslutter omkring kl. 12.00 på Dragør Strandhotel, hvor vi nyder en hyggelig frokost bestående af to stykker smørrebrød samt én genstand (øl, vand eller vin) og kaffe eller te.
Pris: 200 kr. pr. person
Deltagerantal: Maks. 22 personer (hurtig tilmelding anbefales)
Tilmeldingsfrist: Mandag den 1. juni
Tovholdere:
Kerstin Jacobsen – [email protected]
Henrik Krøner – [email protected]
Ved tilmelding af flere personer bedes navnene på alle deltagere oplyses.
Transport:

- Bus 250S fra Københavns Hovedbanegård til Dragør
- Bus 35 fra Københavns Lufthavn/Metro mod Dragør Havn
- I bil: Undersøg parkeringsmuligheder på forhånd – det kan være en fordel at parkere ved havnen, så der er kort afstand efter frokosten