Helge Frederiksen kunne endelig i december, 1964, sende meldingen til København: - vi har sikret Toyota for ØK i Nigria. Den vestjyske stædighd havde sejret. Den unge Helge var også i fokus på forsiden af ØK Bladet 1960 i lokale forhandlinger, som senere også kom Toyota til gode.
Af Helge Frederiksen
Toyota var det helt rigtige agentur i sin tid for ØK´s datterselskab, R. T. Briscoe (Nigeria) Ltd. Som i så mange andre sammenhænge dengang, var arbejdet for dette agentur lagt i hænderne på en ung, fremadstormende ØK-kollega, Helge Frederiksen. Det lykkedes Briscoe at sætte adskillige tusinde Toyota-køretøjer på de nigerianske veje, inden ØK trak sig tilbage. Og som Helge konkluderer: - Det var jo noget af det spændende ved at arbejde for ØK, at vi selv i en ung alder fik utrolig store muligheder for at manøvrere, hvis projektet ellers så fornuftigt ud.
Helges personlige indsats
Hvordan kom agenturet så på plads dengang i december 1964? Det hvilede i høj grad personligt på Helges skuldre, og han er derfor blevet bedt om at give sin fulde beretning om det – dog af pladshensyn i kortere detaljer i ØK Bladet, men her på klubbens hjemmeside fulgt op i sin fulde længde.
Helge Frederiksen fortæller: - Jeg er blevet opfordret til at berette forløbet i forbindelse med at Toyota agenturet i december 1964 blev erhvervet til ØK's datterselskab i Nigeria, R.T. BRISCOE (NIGERIA) LTD.
Inden Toyota blev føjet til programmet, havde vi agenturet i Nigeria for mærkerne VOLVO, SIMCA og VESPA Scootere, men manglede et supplerende mærke med et større personbils sortiment og lastvogne i den lettere ende som supplement til de kraftige og dyrere Volvo lastvogne. Desuden ville det være optimalt at få foden indenfor i Land Rover segmentet, der repræsenterede et interessant potentiale i Nigeria.
Ford og General Motors var allerede repræsenteret i Nigeria, og det gik ret hurtigt op for mig at TOYOTA agenturet ville være et godt supplement til vort program, idet vi samtidigt ville opsige agenturet for franske SIMCA, der havde vist sig ikke at kunne leve op til de barske betingelser som eksisterede i Nigeria.
ØK´s verdens-organisation
Som Motor Manager Nigeria var jeg ansvarlig for denne aktivitet, og udfærdigede derfor en præsentation af ØK's verdensorganisation med en detaljeret forklaring på, hvorfor R.T. Briscoe ville være den ideelle samarbejdspartner for Toyota i Nigeria, idet jeg ikke forsømte at henvise til de gode resultater med prestigeagenturerne for Mercedes-Benz og VW i søsterselskabet i Ghana. Desuden påpegede jeg fordelen ved, at ØK havde egen organisation i Japan, hvilket ville gøre det let og effektivt at kommunikere med Toyota folkene i Japan.
Kompendiet blev sendt til Toyota's hovedkontor i Tokyo i begyndelsen af december 1964 og resulterede i et positivt svar fra den lokale områdechef for Afrika, der var stationeret i Johannesburg. Han meddelte, at han gerne ville komme og besøge os i Lagos og drøfte emnet nærmere.
Til ØK´s fordel?
Han ankom, og vi kørte sammen rundt og besøgte vores afdelinger i Nigeria med et afsluttende møde i Lagos, hvor han sagde, at han var meget imponeret over vores organisation og havde han noget tidligere haft kendskab i Briscoe i Nigeria, ville han have anbefalet, at agenturet skulle gives til os, men desværre havde man kort tid forinden skrevet kontrakt med den lokale Peugeot agent, franske CFAO, og de første 20 biler var allerede bestilt på fabrikken.
Jeg spurgte ham så, om det kunne ændres til vores fordel, siden han nu syntes, at Briscoe ville være det bedste valg, og de biler, der var på vej fra Japan, kunne vi jo bare overtage, hvortil han svarede, at det ville være op til Tokyo kontoret at afgøre. Jeg spurgte ham derefter, om han var indstillet på at rejse sammen med mig til deres hovedkontor og der gentage sin anbefaling af Briscoe til deres Eksport ledelsen. Det sagde han ja til, hvorefter jeg sagde: fint - så rejser vi.
Han skulle imidlertid tilbage til Johannesburg først, så vi aftalte at mødes i Tokyo ca. en uge senere. Og så skulle jeg jo altså også lige spørge København om det var i orden. Motorafdelingen i København var imidlertid allerede informeret om, at vi gerne ville udvide med Toyota agenturet, og var indforstået hermed, så det blev ikke noget problem.
Det var jo noget af det spændende ved at arbejde for ØK, at vi selv i en ung alder fik utrolig store muligheder for at manøvrere, hvis projektet ellers så fornuftigt ud.
Fly-motoren skulle lige repareres
Midt i december satte jeg mig så op i et fly fra Egypt Airlines med kurs mod Kairo, hvor jeg skulle overnatte og skifte fly til Tokyo via Delhi. Efter ca. en times flyvning fra Lagos skulle vi mellemlande i Kano og samle yderligere passagerer op. Det gjorde vi, og flyet kørte atter ud til startbanen for at fortsætte turen. Undervejs kom kaptajnen imidlertid på højttaleren og meddelte, at de af tekniske grunde desværre lige blev nødt til at tjekke noget ved maskinen før vi kunne lette. Vi blev så alle sat af ude for enden af startbanen. Efter de havde rodet ved en af motorerne startede de alle fire motorer op og drønede ud ad startbanen og gik i luften, mens vi passagerer stod på jorden og så måbende til.
Så cirklede maskinen rundt et par gange og landede igen, hvorefter kaptajnen steg ud og smilende deklarerede at maskinen nu var helt ok, så vi kunne bare hoppe ind igen. Og det gjorde vi faktisk. I dag havde jeg nægtet at gå op i et tvivlsomt fly fra Egypt Air!
Så mødte jeg Mr. Toyoda (med d)
Derefter gik rejsen planmæssigt, og jeg blev modtaget i Tokyo af Helge Fischer, der var fungerende filialbestyrer for ØK Japan. Ham brugte jeg et par dage hos, hvor han prøvede at forklare mig hvordan Japanere var kendt for at føre deres forhandlinger og hvordan man skulle gebærde sig. Næste punkt på dagsordenen var så mødet hos Toyota, hvor jeg blev modtaget af deres eksport direktør Mr. T. Toyoda (med d), der viste sig at være barnebarn af grundlæggeren af Toyota Motors.
Efter et par dage på deres hovedkontor i Tokyo blev jeg inviteret til fabrikkerne i Nagoya. Turen hertil foregik med det nye højhastigheds tog SHINKANSEN, der netop var blevet indviet i oktober samme år. Det i sig selv var en fantastisk oplevelse. Overalt i toget kunne man på store speedometre, der viste op til 300 km/t, se hvor hurtigt toget kørte.
De forskellige Toyota køretøjer blev produceret på særskilte fabrikker i området og alt var hypermoderne, og overgik hvad jeg havde oplevet selv hos VW og Mercedes i Tyskland. Efter fabriksbesøgene gik turen tilbage til Tokyo med forhandlinger på deres hovedkontor. Da jeg spurgte om CFAO også havde placeret ordrer for reservedele og specialværktøjer fortalte de, at det ville følge snarest, men bilerne var på vej til Lagos.
Mere seriøs partner
Det benyttede jeg som et argument for, at Briscoe ville være en mere seriøs partner. Idet jeg fremhævede at i vort regi, ville alle biler blive opmagasineret, indtil der var modtaget fuldt reservedelssortiment, og japanske teknikere havde optrænet vores værkfører og mekanikere. Desuden fortalte jeg, at vi kun gradvist ville introducere de forskellige modeller og typer af køretøjer, så vi i Briscoe kunne være helt fortrolige med deres egenskaber og nå et træne vort mandskab op, inden vi frigav bilerne til salg.
Det argument benyttede vi også i vores lanceringskampagne, hvor vi annoncerede og viste store områder med fotos af opmagasinerede Toyota biler, som imidlertid ikke ville blive frigivet til salg, før vores kunder kunne få fuld service og reservedele. En taktik som vakte stor opsigt og blev beskrevet positivt i de forskellige medier.
Inden tilbagerejsen til Lagos nåede jeg sammen med Helge Fischer og hans kone at blive inviteret til en fornem "dansk" julemiddag hos kaptajnen på et af ØK's skibe, der lå til kajs i Yokohama.
Vanskelig kommunikation
Afskeden med Japan nærmede sig, men jeg havde stadig ikke fået nogen Toyota kontrakt, og ledelsen blev ved med at sige, at det ville blive "very difficult" at afbryde samarbejdet med CFAO, et samarbejde der jo først lige stod til sin begyndelse. Men Helge Fischer forklarede mig, at når man i Japan betegnede noget som "very difficult" skulle man forstå det som "umuligt".
Det var en af de ting, der gjorde det vanskeligt at kommunikere med japanerne, der i hvert fald den gang havde en hel anden forretningskultur. Og man ville aldrig påføre en forretningspartner et pinligt "nederlag", og derfor brugte mange indirekte vendinger. Men da jeg ikke var fortrolig med denne teknik, masede jeg selvfølgelig bare på.
Til sidst var det imidlertid ved at gå op for mig, at selv vestjysk stædighed havde svært ved at sejre. Men jeg var jo blevet pænt behandlet hele vejen, og det havde været meget spændende og lærerigt, så jeg besluttede at holde en afskedsmiddag for dem, der havde været mine værter under besøget.
Middagen fandt sted under de bedste former med fin mad og drikke samt gensidige gaver og taler med høflige vendinger. Men efter at have taget afsked med Toyota folkene, gik jeg ned i receptionen og afsendte et telegram til ØK i København og forklarede, at vi nok kom til at se os om efter et andet agentur, da jeg ikke havde kunnet overtale dem til at droppe CFAO.
Godt nyt i lufthavnen
Næste morgen tog jeg en taxa til lufthavnen for at flyve hjem til Lagos via Hongkong. Men da jeg kom til afgangshallen, blev jeg mødt af Mr. Toyoda, der smilende fortalte, at efter gårsdagens middag havde han og hans kolleger afholdt et møde på deres kontor og var blevet enige om at tage skraldet med CFAO og give agenturet til Briscoe. Det var selvfølgelig en pragtfuld nyhed, der gjorde flyveturen med Cathay Pacific til Hongkong ekstra opløftende.
Jeg var så heldig, at de havde overbooket på min turist klasse, og jeg blev derfor opgraderet til første klasse. Her oplevede jeg blandt andet, at da vi havde fået os sat til rette i de magelige stole, kom stewardessen og fortalte, hvad hun hed, og at hun ville være ansvarlig for de to rækker, hvor vi sad med ansigtet mod hinanden. Hun fortsatte med at sige, at da vi jo skulle være sammen i de næste timer, ville hun foreslå, at vi hver for sig præsenterede os, og fortalte hvad formålet var med vores rejse, og hvad vi forventede os af besøget i Hongkong. Jeg havde selvfølgelig ikke noget imod at fortælle om mit vellykkede Toyota besøg, hvilket straks blev belønnet med et ekstra glas champagne.
Også skrædder-service
Stewardessen fortalte så lidt om Hongkong, og hvad vi burde se og opleve i byen. Hun spurgte også, om der var nogen af os, der havde tænkt sig at købe tøj i Hongkong, idet hun havde forbindelse til en dygtig skrædder, der kunne sy en flot habit til rimelig pris. Jeg var jo pludselig kommet i spender-humør og meldte mig. Straks efter paskontrollen stod der en kineser med et stort skilt med navnet HELGE FREDERIKSEN. Jeg gik hen til ham, og han bød mig velkommen til Hongkong og forklarede, at han var min skrædder, og gerne ville køre mig til mit hotel og på vejen køre forbi skrædderiet, så jeg kunne vælge stof, og han kunne tage mål til min nye habit.
Det var en lørdag aften, og jeg skulle først flyve videre mandag morgen. Søndag morgen stod han i receptionen for atter at tage mig til skrædderiet, hvor han havde habitten klar til "first fitting" og sidst på dagen kom han til hotellet med den færdige habit, der lige blev prøvet en ekstra gang, inden han blev betalt og høflig forsvandt baglæns, bukkende ud af døren.
Det var i øvrigt mit første besøg til Hongkong, og jeg blev meget overrasket, da vi skulle lande, fordi det foregik midt i byen på en særlig mole, der var anlagt som landingsbane, hvor vi fra flyet på kort afstand kunne se biler og cyklister til den ene side og skibe til den modsatte.
Mord på mit værelse… Det var noget af en oplevelse, men jeg skulle blive nok en oplevelse rigere den dag, thi da jeg skulle booke ind på hotellet, fortalte man mig, at værelset ikke var helt klart endnu, men jeg kunne få nøglen, og så ville de bringe min bagage op til værelset, mens jeg var velkommen til drinks i baren på hotellets regning, mens jeg ventede.
Jeg var lidt overvældet af situationen og havde det egentlig ikke godt med at have sluppet min bagage ude af syne i de fremmede omgivelser, så meget hurtigt bestemte jeg mig for at gå op og se, om min bagage nu også var afleveret på værelset. Da jeg ankom til værelset, blev jeg overrasket over, at der var posteret en betjent udenfor indgangen, og at han ikke ville lade mig komme ind. Jeg spurgte hvad der foregik, og han forklarede, at den person, der havde boet der natten forinden, var blevet myrdet, så de var i færd med en omhyggelig efterforskning, men de ville 6 være færdige om få minutter, og han kunne bekræfte, at portøren havde været der med den nye gæsts (min) bagage, og at de havde fået besked på at skynde sig.
Jeg gik tilbage til receptionen og spurgte, om de ikke kunne give mig et andet værelse, men de forklarede, at alt var udsolgt og optaget, men jeg kunne være ganske rolig. Det slog jeg mig til tåls med og benyttede ventetiden til at sende et nyt telegram til ØK i København med den gode nyhed, at nu havde jeg alligevel fået agenturet til Briscoe.
Efter en dag med sightseeing i Hongkong gik rejsen planmæssigt videre til Athen for mellemlanding, med tilstrækkelig tid til at jeg kunne nå ud i byen og købe et lille juletræ, da skibet med ØK's juletræer desværre var blevet forsinket undervejs, og først ville ankomme mellem jul og nytår. Inden jeg var kommet gennem tolden i Lagos, kom mit lille grantræ imidlertid til at koste mig en større formue i venlige "omkostninger" til tolderen, der til gengæld glemte at spørge, om det smalfilmsapparat, som jeg havde med fra Hongkong, var nyt eller brugt. Men jeg var nået hjem til jul og havde fået Toyota agenturet som en ekstra julegave, så det var en glad mand, der genså sin familie i lufthavnen.
Oplevede kun opstarten
Det viste sig, at Toyota var det helt rigtige agentur til Nigeria, og det lykkedes Briscoe at sætte adskillige tusinde køretøjer på de nigerianske veje, inden ØK trak sig tilbage fra Nigeria. Desværre nåede jeg kun opstarten, da min svigerfar pludselig døde, og vi besluttede at rejse til Danmark og skabe os en ny fremtid hjemme i "Det Gamle Land".
Helges personlige indsats
Hvordan kom agenturet så på plads dengang i december 1964? Det hvilede i høj grad personligt på Helges skuldre, og han er derfor blevet bedt om at give sin fulde beretning om det – dog af pladshensyn i kortere detaljer i ØK Bladet, men her på klubbens hjemmeside fulgt op i sin fulde længde.
Helge Frederiksen fortæller: - Jeg er blevet opfordret til at berette forløbet i forbindelse med at Toyota agenturet i december 1964 blev erhvervet til ØK's datterselskab i Nigeria, R.T. BRISCOE (NIGERIA) LTD.
Inden Toyota blev føjet til programmet, havde vi agenturet i Nigeria for mærkerne VOLVO, SIMCA og VESPA Scootere, men manglede et supplerende mærke med et større personbils sortiment og lastvogne i den lettere ende som supplement til de kraftige og dyrere Volvo lastvogne. Desuden ville det være optimalt at få foden indenfor i Land Rover segmentet, der repræsenterede et interessant potentiale i Nigeria.
Ford og General Motors var allerede repræsenteret i Nigeria, og det gik ret hurtigt op for mig at TOYOTA agenturet ville være et godt supplement til vort program, idet vi samtidigt ville opsige agenturet for franske SIMCA, der havde vist sig ikke at kunne leve op til de barske betingelser som eksisterede i Nigeria.
ØK´s verdens-organisation
Som Motor Manager Nigeria var jeg ansvarlig for denne aktivitet, og udfærdigede derfor en præsentation af ØK's verdensorganisation med en detaljeret forklaring på, hvorfor R.T. Briscoe ville være den ideelle samarbejdspartner for Toyota i Nigeria, idet jeg ikke forsømte at henvise til de gode resultater med prestigeagenturerne for Mercedes-Benz og VW i søsterselskabet i Ghana. Desuden påpegede jeg fordelen ved, at ØK havde egen organisation i Japan, hvilket ville gøre det let og effektivt at kommunikere med Toyota folkene i Japan.
Kompendiet blev sendt til Toyota's hovedkontor i Tokyo i begyndelsen af december 1964 og resulterede i et positivt svar fra den lokale områdechef for Afrika, der var stationeret i Johannesburg. Han meddelte, at han gerne ville komme og besøge os i Lagos og drøfte emnet nærmere.
Til ØK´s fordel?
Han ankom, og vi kørte sammen rundt og besøgte vores afdelinger i Nigeria med et afsluttende møde i Lagos, hvor han sagde, at han var meget imponeret over vores organisation og havde han noget tidligere haft kendskab i Briscoe i Nigeria, ville han have anbefalet, at agenturet skulle gives til os, men desværre havde man kort tid forinden skrevet kontrakt med den lokale Peugeot agent, franske CFAO, og de første 20 biler var allerede bestilt på fabrikken.
Jeg spurgte ham så, om det kunne ændres til vores fordel, siden han nu syntes, at Briscoe ville være det bedste valg, og de biler, der var på vej fra Japan, kunne vi jo bare overtage, hvortil han svarede, at det ville være op til Tokyo kontoret at afgøre. Jeg spurgte ham derefter, om han var indstillet på at rejse sammen med mig til deres hovedkontor og der gentage sin anbefaling af Briscoe til deres Eksport ledelsen. Det sagde han ja til, hvorefter jeg sagde: fint - så rejser vi.
Han skulle imidlertid tilbage til Johannesburg først, så vi aftalte at mødes i Tokyo ca. en uge senere. Og så skulle jeg jo altså også lige spørge København om det var i orden. Motorafdelingen i København var imidlertid allerede informeret om, at vi gerne ville udvide med Toyota agenturet, og var indforstået hermed, så det blev ikke noget problem.
Det var jo noget af det spændende ved at arbejde for ØK, at vi selv i en ung alder fik utrolig store muligheder for at manøvrere, hvis projektet ellers så fornuftigt ud.
Fly-motoren skulle lige repareres
Midt i december satte jeg mig så op i et fly fra Egypt Airlines med kurs mod Kairo, hvor jeg skulle overnatte og skifte fly til Tokyo via Delhi. Efter ca. en times flyvning fra Lagos skulle vi mellemlande i Kano og samle yderligere passagerer op. Det gjorde vi, og flyet kørte atter ud til startbanen for at fortsætte turen. Undervejs kom kaptajnen imidlertid på højttaleren og meddelte, at de af tekniske grunde desværre lige blev nødt til at tjekke noget ved maskinen før vi kunne lette. Vi blev så alle sat af ude for enden af startbanen. Efter de havde rodet ved en af motorerne startede de alle fire motorer op og drønede ud ad startbanen og gik i luften, mens vi passagerer stod på jorden og så måbende til.
Så cirklede maskinen rundt et par gange og landede igen, hvorefter kaptajnen steg ud og smilende deklarerede at maskinen nu var helt ok, så vi kunne bare hoppe ind igen. Og det gjorde vi faktisk. I dag havde jeg nægtet at gå op i et tvivlsomt fly fra Egypt Air!
Så mødte jeg Mr. Toyoda (med d)
Derefter gik rejsen planmæssigt, og jeg blev modtaget i Tokyo af Helge Fischer, der var fungerende filialbestyrer for ØK Japan. Ham brugte jeg et par dage hos, hvor han prøvede at forklare mig hvordan Japanere var kendt for at føre deres forhandlinger og hvordan man skulle gebærde sig. Næste punkt på dagsordenen var så mødet hos Toyota, hvor jeg blev modtaget af deres eksport direktør Mr. T. Toyoda (med d), der viste sig at være barnebarn af grundlæggeren af Toyota Motors.
Efter et par dage på deres hovedkontor i Tokyo blev jeg inviteret til fabrikkerne i Nagoya. Turen hertil foregik med det nye højhastigheds tog SHINKANSEN, der netop var blevet indviet i oktober samme år. Det i sig selv var en fantastisk oplevelse. Overalt i toget kunne man på store speedometre, der viste op til 300 km/t, se hvor hurtigt toget kørte.
De forskellige Toyota køretøjer blev produceret på særskilte fabrikker i området og alt var hypermoderne, og overgik hvad jeg havde oplevet selv hos VW og Mercedes i Tyskland. Efter fabriksbesøgene gik turen tilbage til Tokyo med forhandlinger på deres hovedkontor. Da jeg spurgte om CFAO også havde placeret ordrer for reservedele og specialværktøjer fortalte de, at det ville følge snarest, men bilerne var på vej til Lagos.
Mere seriøs partner
Det benyttede jeg som et argument for, at Briscoe ville være en mere seriøs partner. Idet jeg fremhævede at i vort regi, ville alle biler blive opmagasineret, indtil der var modtaget fuldt reservedelssortiment, og japanske teknikere havde optrænet vores værkfører og mekanikere. Desuden fortalte jeg, at vi kun gradvist ville introducere de forskellige modeller og typer af køretøjer, så vi i Briscoe kunne være helt fortrolige med deres egenskaber og nå et træne vort mandskab op, inden vi frigav bilerne til salg.
Det argument benyttede vi også i vores lanceringskampagne, hvor vi annoncerede og viste store områder med fotos af opmagasinerede Toyota biler, som imidlertid ikke ville blive frigivet til salg, før vores kunder kunne få fuld service og reservedele. En taktik som vakte stor opsigt og blev beskrevet positivt i de forskellige medier.
Inden tilbagerejsen til Lagos nåede jeg sammen med Helge Fischer og hans kone at blive inviteret til en fornem "dansk" julemiddag hos kaptajnen på et af ØK's skibe, der lå til kajs i Yokohama.
Vanskelig kommunikation
Afskeden med Japan nærmede sig, men jeg havde stadig ikke fået nogen Toyota kontrakt, og ledelsen blev ved med at sige, at det ville blive "very difficult" at afbryde samarbejdet med CFAO, et samarbejde der jo først lige stod til sin begyndelse. Men Helge Fischer forklarede mig, at når man i Japan betegnede noget som "very difficult" skulle man forstå det som "umuligt".
Det var en af de ting, der gjorde det vanskeligt at kommunikere med japanerne, der i hvert fald den gang havde en hel anden forretningskultur. Og man ville aldrig påføre en forretningspartner et pinligt "nederlag", og derfor brugte mange indirekte vendinger. Men da jeg ikke var fortrolig med denne teknik, masede jeg selvfølgelig bare på.
Til sidst var det imidlertid ved at gå op for mig, at selv vestjysk stædighed havde svært ved at sejre. Men jeg var jo blevet pænt behandlet hele vejen, og det havde været meget spændende og lærerigt, så jeg besluttede at holde en afskedsmiddag for dem, der havde været mine værter under besøget.
Middagen fandt sted under de bedste former med fin mad og drikke samt gensidige gaver og taler med høflige vendinger. Men efter at have taget afsked med Toyota folkene, gik jeg ned i receptionen og afsendte et telegram til ØK i København og forklarede, at vi nok kom til at se os om efter et andet agentur, da jeg ikke havde kunnet overtale dem til at droppe CFAO.
Godt nyt i lufthavnen
Næste morgen tog jeg en taxa til lufthavnen for at flyve hjem til Lagos via Hongkong. Men da jeg kom til afgangshallen, blev jeg mødt af Mr. Toyoda, der smilende fortalte, at efter gårsdagens middag havde han og hans kolleger afholdt et møde på deres kontor og var blevet enige om at tage skraldet med CFAO og give agenturet til Briscoe. Det var selvfølgelig en pragtfuld nyhed, der gjorde flyveturen med Cathay Pacific til Hongkong ekstra opløftende.
Jeg var så heldig, at de havde overbooket på min turist klasse, og jeg blev derfor opgraderet til første klasse. Her oplevede jeg blandt andet, at da vi havde fået os sat til rette i de magelige stole, kom stewardessen og fortalte, hvad hun hed, og at hun ville være ansvarlig for de to rækker, hvor vi sad med ansigtet mod hinanden. Hun fortsatte med at sige, at da vi jo skulle være sammen i de næste timer, ville hun foreslå, at vi hver for sig præsenterede os, og fortalte hvad formålet var med vores rejse, og hvad vi forventede os af besøget i Hongkong. Jeg havde selvfølgelig ikke noget imod at fortælle om mit vellykkede Toyota besøg, hvilket straks blev belønnet med et ekstra glas champagne.
Også skrædder-service
Stewardessen fortalte så lidt om Hongkong, og hvad vi burde se og opleve i byen. Hun spurgte også, om der var nogen af os, der havde tænkt sig at købe tøj i Hongkong, idet hun havde forbindelse til en dygtig skrædder, der kunne sy en flot habit til rimelig pris. Jeg var jo pludselig kommet i spender-humør og meldte mig. Straks efter paskontrollen stod der en kineser med et stort skilt med navnet HELGE FREDERIKSEN. Jeg gik hen til ham, og han bød mig velkommen til Hongkong og forklarede, at han var min skrædder, og gerne ville køre mig til mit hotel og på vejen køre forbi skrædderiet, så jeg kunne vælge stof, og han kunne tage mål til min nye habit.
Det var en lørdag aften, og jeg skulle først flyve videre mandag morgen. Søndag morgen stod han i receptionen for atter at tage mig til skrædderiet, hvor han havde habitten klar til "first fitting" og sidst på dagen kom han til hotellet med den færdige habit, der lige blev prøvet en ekstra gang, inden han blev betalt og høflig forsvandt baglæns, bukkende ud af døren.
Det var i øvrigt mit første besøg til Hongkong, og jeg blev meget overrasket, da vi skulle lande, fordi det foregik midt i byen på en særlig mole, der var anlagt som landingsbane, hvor vi fra flyet på kort afstand kunne se biler og cyklister til den ene side og skibe til den modsatte.
Mord på mit værelse… Det var noget af en oplevelse, men jeg skulle blive nok en oplevelse rigere den dag, thi da jeg skulle booke ind på hotellet, fortalte man mig, at værelset ikke var helt klart endnu, men jeg kunne få nøglen, og så ville de bringe min bagage op til værelset, mens jeg var velkommen til drinks i baren på hotellets regning, mens jeg ventede.
Jeg var lidt overvældet af situationen og havde det egentlig ikke godt med at have sluppet min bagage ude af syne i de fremmede omgivelser, så meget hurtigt bestemte jeg mig for at gå op og se, om min bagage nu også var afleveret på værelset. Da jeg ankom til værelset, blev jeg overrasket over, at der var posteret en betjent udenfor indgangen, og at han ikke ville lade mig komme ind. Jeg spurgte hvad der foregik, og han forklarede, at den person, der havde boet der natten forinden, var blevet myrdet, så de var i færd med en omhyggelig efterforskning, men de ville 6 være færdige om få minutter, og han kunne bekræfte, at portøren havde været der med den nye gæsts (min) bagage, og at de havde fået besked på at skynde sig.
Jeg gik tilbage til receptionen og spurgte, om de ikke kunne give mig et andet værelse, men de forklarede, at alt var udsolgt og optaget, men jeg kunne være ganske rolig. Det slog jeg mig til tåls med og benyttede ventetiden til at sende et nyt telegram til ØK i København med den gode nyhed, at nu havde jeg alligevel fået agenturet til Briscoe.
Efter en dag med sightseeing i Hongkong gik rejsen planmæssigt videre til Athen for mellemlanding, med tilstrækkelig tid til at jeg kunne nå ud i byen og købe et lille juletræ, da skibet med ØK's juletræer desværre var blevet forsinket undervejs, og først ville ankomme mellem jul og nytår. Inden jeg var kommet gennem tolden i Lagos, kom mit lille grantræ imidlertid til at koste mig en større formue i venlige "omkostninger" til tolderen, der til gengæld glemte at spørge, om det smalfilmsapparat, som jeg havde med fra Hongkong, var nyt eller brugt. Men jeg var nået hjem til jul og havde fået Toyota agenturet som en ekstra julegave, så det var en glad mand, der genså sin familie i lufthavnen.
Oplevede kun opstarten
Det viste sig, at Toyota var det helt rigtige agentur til Nigeria, og det lykkedes Briscoe at sætte adskillige tusinde køretøjer på de nigerianske veje, inden ØK trak sig tilbage fra Nigeria. Desværre nåede jeg kun opstarten, da min svigerfar pludselig døde, og vi besluttede at rejse til Danmark og skabe os en ny fremtid hjemme i "Det Gamle Land".
| Da Helge Frederiksen hentede...pdf |